Find en af kommunens andre hjemmesider

Flere af Ikast-Brande Kommunes institutioner og afdelinger har egen hjemmeside. Du kan finde dem her ved først at vælge emne og derefter vælge den hjemmeside, du vil gå til.

Gå ind på den valgte hjemmeside

Om os

At bo i et af Bofællesskaberne på Grundtvigsvej kan sidestilles med at bo i egen lejlighed - dog med tilknytning af støtte og mulighed for samvær. Vi bestræber os på at støtte den enkelte borger til oplevelsen af en hverdag med et indhold, der øger trivsel og livskvalitet for den enkelte. Borgeren skal opleve selv at have styringen i sit liv og selv at træffe valg og beslutninger, når det er muligt, og det er medarbejdernes opgave at støtte beboerne i denne proces.

Beboer på GrundtvigsvejBofællesskaberne på Grundtvigsvej har sammenlagt 22 lejligheder og er bygget i flere etaper.

De første 6 lejligheder i Grundtvigsvej 78 blev bygget i 1997. Bofællesskabets fællesrum kom til i 2003 og i 2014 er bofællesskabet blevet udvidet med 4 nye lejligheder. Dermed består Bofællesskabet Grundtvigsvej 78 i dag af 10 lejligheder samt fællesfaciliteter.

Bofællesskabet Grundtvigsvej 86 huser 12 lejligheder. De første 6 samt fælles stue og køkken er bygget i 2004, de sidste 6 er fra 2014. Ikast-Brande Kommune har valgt, at gøre Grundtvigsvej 86 til et ungdomsbofællesskab, der er særligt rustet til at støtte unge der flytter hjemme fra for første gang.

 

 

 

 

 

Som navnet antyder, har vi hjemme på Grundtvigsvej ca. 10-15 minutters gang fra centrum af Ikast med Grundtvigsparken og Hyldgårdsskolen som nabo. Vores beboere er borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der kan klare en del af dagligdagens opgaver selv, men som ønsker fællesskab og har brug for støtte til nogle opgaver.

At bo i bofællesskab

At bo i et bofællesskab betyder, at du bor i sin egen lejlighed, men at du kan møde andre i fællesskabet lige uden for din dør. Du bor derfor ikke helt alene og er tæt på andre i din fritid.

At det er et fællesskab betyder også, at dine bofæller har brug for, at du ønsker at være en del af fællesskabet; blandt andet ved at I støtter hinanden og har det sjovt med hinanden.
En bofælle, der sjældent deltager i fællesskabet, begrænser fællesskabet for de andre, så det er ikke kun dig selv, du skal tænke på, når du beslutter dig for at sige "ja tak" til en lejlighed i et af vores bofællesskaber.

Bofællesskaberne Grundtvigsvej 78 og 86

Grundtvigsvej 78 og 86  - 7430 Ikast
Tlf.: 99 60 53 53